Referat fra generalforsamlingen – onsdag den 26. februar 2025 kl. 18:00 med spisning og kl 19:00
fortsætter vi med den ordinære generalforsamling.
1. Valg af dirigent Marianne Bøyesen valgt.
2. Valg af referent Anneli Thygesen valgt.
3. Formandens og bestyrelsens beretning til godkendelse Beretningen godkendt.
4. Godkendelse af regnskab Regnskabet godkendt.
5. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen forslår – ingen ændringer, men præcisering. Forslaget vedtaget.
6. Valg af formand, kasserer, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter
Valg af formand – Jane modtager genvalg Genvalgt.
Valg af bestyrelsesmedlemmer:
På valg:
Linni Jespersen – modtager genvalg Genvalgt.
Elna Munkhom – modtager genvalg Genvalgt.
Pia Klodskov Andreasen – modtager genvalg Genvalgt.
Pia Jensen – modtager ikke genvalg
Bozena Franas og Klauz Christensen vælges som nye bestyrelsesmedlemmer.
Valg af bilagskontrollant Dorete Folmer vælges som ny bilagskontrollant.
Valg af bilagskontrollant suppleant Dorte Vive vælges.
7. Behandling af indkomne forslag
Se medsendte forslag fra nuværende bestyrelses ønske om ændring af vedtægternes §7 og dermed dagsordenen til den ordinære generalforsamling. Forslaget vedtaget, således at bestyrelsen fremover, dvs. fra 2026, konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Dermed vælges formanden ikke længere på generalforsamlingen. Desuden vælges formanden fremover for to år, og ikke som nu for et år af gangen.
Vedtægterne bør fra næste år ændres, så det fremgår hvordan bestyrelsen er på valg, så ca halvdelen er på valg hvert år.
8. Eventuelt
Er der loft på antallet af medlemmer? Det er der ikke pt.
Modtagelse af nye medlemmer, ny procedure. Fremover får nye medlemmer armbåndet udleveret personligt og får information om reglerne.
Channie spørger, om det er muligt at låse omklædningen med armbåndet? Det er utrygt at efterlade nøgler, telefon mv. mens man bader eller er i saunaen. Svar: Det er ikke muligt at låse op med armbånd, da andre også bruger omklædningen fx støttemedlemmer. Bestyrelsen kigger på, om det er muligt at have skabe med lås. Indtil da kan man medbringe en lille pose i saunaens
forrum.
Channie spørger hvad man skal gøre, hvis man oplever at andre deler et armbånd? Svar: Det kan være svært at vurdere, om folk bare har glemt armbåndet hjemme. Man kan spørge i en positiv tone, opfordre til at købe gæstebilet og minde om at det er vigtigt at bruge armbåndet, så vi kan se, hvor mange brugere der er. Hver især må vurdere, om man vil spørge i den situation, men vær positiv.
Saunaen er også åben i april måned. Og i den forbindelse mangler der nogle til at tage rengøringen i april. Der ligger en liste i omklædningen, skriv dig gerne på.
Debat om badetøj / nøgenhed. Sid på et håndklæde (uanset om du er nøgen eller har badetøj på), dæk underlivet og vær tildækket med håndklæde eller badetøj, når du færdes på havnen.
Dorte Vive spørger om, hvor meget bestyrelsen kan bestemme selv, jf. regelsæt og alkohol. Dorte foreslår at vi tilføjer ordensregler / retningslinjer under punkt 7 i vedtægterne næste år.
Lene spørger om vi kan lave duftfri dage. Det er saunavagten, der bestemmer hvornår der er duft.
Vi prøver at undgå duft tirsdag og torsdag.
Debat om havneudvidelse, omklædning og toilet på sydstranden.
Ønske om bruser på havnen, det vil blive en bekostelig affære, da der lukkes for vandet på havnen om vinteren.
Mødet er hævet, tak for god ro og orden.
Referat fra generalforsamling den 20. februar 2024.
Dagsorden:
1. Dirigent
2. Referent
3. Formandens beretning
4. Regnskab
5. Kontingent
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Evt.
1. Marianne Bøysen blev valgt og konstaterede, at indkaldelsen var udsendt i rette tid
2. Referent, Linni
3. Jane fremlagde formandens beretning, den blev godkendt.
4. Regnskabet blev gennemgået af Pia og godkendt
5. Det blev besluttet at:
Eksisterende medlemmer betaler 600 kr
Nye medlemmer betaler 600 kr plus 100 kr for armbånd
Nye medlemmer fra Nytår betaler 400 kr
Børn op til 15 er gratis
Unge fra 15-18 betaler 200 kr
Støttemedlemmer betaler 200 kr
Gæstebillet stadig 50 kr
Aflevering af armbånd 50 kr retur- de sidste 50 kr til administration
Dette blev vedtaget for sæson 1-10-2024 til 31-3.2025
6. Jane var på valg, hun modtog genvalg.
Peter Petersen og Anneli Thygesen blev valgt til bestyrelsen
Jane Iversen blev valgt som formand
7. Der var en livlig debat og en del forslag til bestyrelse f.eks.
a. Sætte en seddel op inde i saunaen, som orientering til medlemmerne, “ nu
går jeg” så alle ved, at vedkommende ikke går ned og bader.
b. Sedler til omklædningsrum, til dem der er ude og løbe, igen så ingen tror det
er en der er ude og bade og man unødig bliver nervøs.
c. Evt. udvidelse af sauna tider i ferierne.
d. QR kode til gæstebetaling, kan det lade sig gøre?
e. Der blev oprettet en Recursbank, denne skal bruges til,at medlemmer kan
melde sig med navn, tlfnr. samt hvilken opgave de vil/kan deltage i.
f. Pr. gruppen havde lavet en flyer, den er endnu ikke trykt på originalt papir, der
er på flyeren en QR kode der kan vise den video, der reklamere for vores
forening,videoen blev vist, begge blev godt modtaget.